Sankt Johannes Logen Cirklen er grundlagt i 1913, men også før denne tid blev der afholdt frimureriske møder i Skive. Møderne blev først afholdt på Herregården Krabbesholm ved Skive Fjord og efterfølgende på hotelværelser i Skive.
Logen fik sin første egen logebygning på Reberbanen i Skive i 1913. I 1937 indviedes den nuværende logebygning på Nørre Alle. Denne bygning er efterfølgende løbende blevet udbygget. Senest i 2014 med en ny tilbygning på godt 260 etage kvadretmeter. Bygningen indeholder foruden to smukke logesale også spisesal, kaffesal og diverse velfærdsrum.