Logebygningen i Roskilde er en bygning, som logen i sin tid har overtaget fra TDC, hvilket det ydre – men kun det ydre – bærer præg af.

Frimurerlogen Sankt Laurentius i Roskilde er en gammel institution, og logen har igennem 146 år befundet sig på forskellige adresser. Helt tilbage i 1877 startede den første broderforening i det private hjem hos br. Eduard Flemmer, overlærer ved Katedralskolen. Dernæst flyttede logen ind i Guldaldersalen på Prindsen, videre til Jernbanehotellet, til Helligkorsvej, hvorfra logen så endelig flyttede til Klokkervej 4 i Roskilde den 15. december 2012.

Der er tale om en bygning, som logen overtog fra TDC. Bygningen bar både indvendigt og udvendigt præg af, at være en kontorbygning, så inden bygningen kunne tages i brug som logebygning, lå der et stort arbejde foran brødrene. Derfra var det kun et spørgsmål om at komme i gang. Gennem dette arbejde viste brødrene, hvad frivillig indsats betyder, og der blev ydet et stort og fortrinligt stykke arbejde fra alle sider for at indrette bygningen fuldt og helt til logens formål.

Du kan læse mere om Sankt Johanneslogen St. Laurentius her:

Sankt Johanneslogen St. Laurentius
Roskilde

FRIMURERLOGEN
Klokkervej 4
4000 Roskilde

© Alle rettigheder forbeholdes - Den Danske Frimurerorden