Det moderne frimureri opstod for mere end 300 år siden. Selv om tiderne har skiftet, har vi brødre altid samlet os om det samme formål – at lære os selv bedre at kende og at give hverdagen dybde og mening. Livet er kort, men vi kan alle gøre en forskel for os selv og vores medmennesker. Som ordensbrødre har vi modtaget en historisk, åndelig og kulturel arv, som vi skal passe på og give videre til eftertiden.
Historiske rødder
Selv om Ordenens historiske rødder er solidt plantet i 1700-tallets idéer og samfundsændringer, er det frimureriske budskab tidløst. For det henvender sig til enhver, der søger svar på livets store spørgsmål om eksistens, tro, etik og moral. De svar, frimureriet rummer, giver en dybere forståelse for det at være menneske – på godt og ondt.
Det moderne frimureri udspringer af en række forskellige traditioner. En af disse kan føres tilbage til middelalderens katedralbyggerier og den måde, datidens håndværkere organiserede sig på. Dem, der ikke tilhørte et laug, var “free masons” eller “Freimaurer”, dvs. frie murere. Mange af Ordenens arbejdsmetoder, symboler og udtryk stammer fra dette “operative” frimureri.
Frimureriets idémæssige afsæt er de idéer, der opstod i 1700-tallets Europa, hvor toneangivende filosoffer og videnskabsmænd argumenterede for, at nok er alle mennesker underlagt Skaberen, men de er også født lige og frie, hvorfor de bør have samme rettigheder og muligheder i livet. Mennesket skulle frigøres fra herskende magtstrukturer, herunder fra statens kontrol og kirkens åndsherredømme. I Danmark betød dette blandt andet, at censuren blev afskaffet i 1770, og at stavnsbåndet blev ophævet i 1788. På europæisk plan nåede udviklingen et højdepunkt med menneskerettighedserklæringen i Paris i 1789. På det tidspunkt havde frimureriet slået rod rundtomkring i Europa, herunder i Danmark.
Kristent værdigrundlag
Den Danske Frimurerorden hviler på et kristent værdigrundlag og arbejder med afsæt i næstekærlighedsbuddet for alle menneskers lige rettigheder og værdi. Ordenens ritualer indeholder elementer ikke bare fra middelalderens håndværkertraditioner, men også fra ældgamle læresystemer og udgør således en åndelig kulturarv med et indhold, der er ligeså relevant i dag som dengang, det moderne frimureri opstod.
Ordenen forvalter dog ikke blot en idémæssig arv, men også en rig kulturhistorie. Vores bygninger og antikvariske skatte udgør en uerstattelig kulturarv, som vi har pligt til at passe på og give videre til eftertiden. Ordenens væsentligste forpligtelse er og forbliver dog den samme – at gøre gode mænd bedre, dvs. at hjælpe os brødre med at blive ansvarlige og næstekærlige samfundsborgere, der med afsæt i det frimureriske tankesæt handler i overensstemmelse med vores fornuft og samvittighed og derved skaber gode liv for os selv og vores medmennesker samt bidrager positivt til det samfund, vi er en del af.