Frimurerlogen Hans Schack har til huse i lejede lokaler i Præstegade 4, Kerteminde, som til dagligt fungerer som provsti og kirkekontor.

Logen blev stiftet d. 25 juni 1992, og blev indviet d. 16 oktober 1992 hvor der blev afholdt loge første gang.

Logen gik fra en Broderforening med forholdsvis få medlemmer, hvor man samledes i private hjem og udøvede frimureri, til en egentlig Instruktionsloge under navnet Hans Schack.

Grundet de lejede lokaler skal logen stilles op hver gang der skal afholdes loge og efterfølgende skal det hele pakkes sammen igen i kasser og køres væk i en dertil indrettet trailer, efterfølgende dækkes der op til et brodermåltid i samme lokaler, et arbejde som brødrene beredvilligt udfører, og som også er med til, at brødrene knytter et tæt broderligt forhold til hinanden.Logen fik sit navn efter feltherre Hans Schack, som gik i land med sine styrker lidt nord for Kerteminde d 31 oktober 1659 og drev de svenske styrker på flugt.Feltmarskal Hans Schack, modtog for sin bedrift flere besiddelser, heriblandt Møgeltønderhus, som han dog ret hurtigt rev ned og opførte det, som vi i dag kender som Schackenborg Slot ved Møgeltønder. I 1663 modtog Hans Schack Danmarks fornemste orden, Elefantordenen, af den daværende Kong Frederik den III.

Sankt Georgskors

FRIMURERLOGEN
Præstegade 4
5300 Kerteminde

© Alle rettigheder forbeholdes - Den Danske Frimurerorden