Logebygningen, Bagergade 59 i Svendborg, hvor St. Johanneslogen LATOMIA har til huse, blev opført i 1895 som afholdsloge for medlemmer af I.O.G.T. Den blev erhvervet af frimurerlogen i 1963, da møbelhandler Carl Th. Møller var logens Ordførende Broder. Efter en omfattende ombygning blev logen indviet den 29. februar 1964.

Lige siden 1890 havde LATOMIA haft til huse på Wandalls Hotel (beliggende hvor det nuværende Kvickly i Gerritsgade ligger), og før den tid – fra sin virksomhed som frimurerforening og frimurerkreds, indtil Instruktionslogens stiftelse i 1878 – hos forskellige brødre og i vekslende lejemål.

Efter en omfattende om- og tilbygning omdannedes Instruktionslogen LATOMIA den 29. november 1983 til at være arbejdende St. Johannesloge, og som dens første Ordførende Mester valgtes underdirektør W.P. Espensen.

Logen har p.t. ca. 100 medlemmer, og der optages 4-6 nye medlemmer årligt.

Sankt Johanneslogen Latomia
Svendborg

FRIMURERLOGEN
Bagergade 59
5700 Svendborg
Tlf. 29 32 78 18

© Alle rettigheder forbeholdes - Den Danske Frimurerorden