Logen Mithra Fortuna købte i 2007 en ny bygning i Mariager, som brødrene fandt velegnet til at blive ny logebygning for Mithra Fortuna.

Bygningen som er beliggende Teglgade 12 er opført i 1907 af Mariager Håndværkerforening til undervisning for håndværkerlærlinge i vinterhalvåret. Om sommeren blev bygningen anvendt til vandrehjem. Omkring 1970 blev bygningen overtaget af kommunen og derefter anvendt til bibliotek, indtil den i 1995 blev overtaget af en privat, der istandsatte den og indrettede kontorhotel.

I 2007 flyttede Mithra Fortuna ind i ejendommen Teglgade 12 i Mariager, hvor vi indrettede os med en midlertidig loge. Ejendommen Teglgade 12 var delvist udlejet. Ved indgangen til 2011 var bygningen blevet tom for lejere, og logen kunne arbejde på at få den endeligt indrettet til brug som logebygning. Ombygningsarbejdet blev med Ordenens godkendelse påbegyndt ved indgangen til 2012. Ombygningsarbejdet blev gennemført udelukkende ved brødrenes frivillige arbejde.

Ombygningen har været i en løbende proces siden starten i 2012 og ved udgangen af 2020 er alle rum i bygningen taget i brug.

Sankt Georgskors

FRIMURERLOGEN
Teglgade 12
9550 Mariager

© Alle rettigheder forbeholdes - Den Danske Frimurerorden