Rønne

Frimureriet på Bornholm begyndte, da 16 herboende frimurerbrødre tog initiativ til at mødes den 23. januar 1896 for at oprette foreningen “KJÆDEN”.

Få år senere – den 25. maj 1902 – kunne en instruktionsloge indvies med Sankt Johanneslogen CHRISTIAN i København som moderloge.

Denne virkede i 20 år – frem til den 19. november 1922, hvor den arbejdende Sankt Johannesloge EGIN blev indviet, samtidig med at man tog en nyerhvervet, ombygget, kommunal gymnastiksal i brug som en velfungerende logebygning med logesal og spisesal m.m.

Denne bygning har siden været rammen om det frimureriske arbejde på Bornholm, og fungerer fortsat som hjemsted for de bornholmske frimurerbrødre. Ejendommen er dog senere blevet væsentligt ombygget og udvidet.

Bygningen huser i dag udover Sankt Johanneslogen EGIN, også Sankt Andreas-Instruktionslogen SAXUM LUCIS (stiftet 1962) og Stewardlogen SALOMOS KAPEL (stiftet i 1991).

Vi råder kun over én logesal, som derfor ændres mellem hvert møde.

Stewardlogen Salomos Kapel
Sankt Georgskors
Sankt Johanneslogen Egin
Rønne
© Alle rettigheder forbeholdes - Den Danske Frimurerorden